Om koret

Coro Misto er et kammerkor bestående af sangere i miljøet omkring musik-uddannelsesinstitutionerne og det øvrige musikliv i Aalborg. Koret har eksisteret siden 1991. I den periode har det, gennem koncerter og radiooptagelser, markeret sig i det nordjyske musikmiljø som et kammerkor af høj standard. Medvirkende hertil er givetvis også det løbende samarbejde med NUT, Aalborg Symfoniorkester og Det jyske Musikkonservatorium. Coro Misto bevæger sig indenfor det klassiske repertoire, kirkeligt som verdsligt, spændende fra tidlig musik, over romantikken til nyere værker. Koret anser det for særligt vigtigt at fremme kendskabet til den nye danske kompositionsmusik og samarbejdet med forskellige komponister har gennem tiden resulteret i en række uropførelser.

Koret på trappen, foran Vejgaard Kirkes Sognehus